Medlem af Folketinget for Enhedslisten
Jeg sejler til Gaza for at bryde blokaden og for at vise solidaritet med Palæstinenserne. Palæstina er besat af Israel, og det betyder at befolkningen ingen mulighed har for kontakt med omverdenen. Israel kontrollerer grænserne og bestemmer om der må komme varer som byggematerialer, mad og medicin ind i Palæstina.
Alle grænseovergange til Gaza - både over land og via havnen - har Israel holdt lukket i over 8 år. For befolkningen i Gaza betyder det stor mangel på helt basale fornødentheder. Gaza er et område på størrelse med Langeland, og mange af dem der bor der har aldrig været udenfor Gaza. Det betyder at rigtig mange palæstinensere har familiemedlemmer de aldrig har mødt.
På den palæstinensiske vestbred, som jeg har besøgt flere gange, kan befolkningen ikke bevæge sig mellem landsbyerne, fordi Israel har lukket hele Vestbredden af med checkpoints og roadblocks. Det betyder at palæstinenserne ikke kan være sikre på at komme i skole, på hospitalet eller passe deres arbejde. Dette rørte mig dybt, da jeg løb halvmaratonet "Right to Movement" ved, at det ikke en gang var muligt at finde en rute på 42km til løbet.
Så helt kort – jeg sejler med Ship to Gaza for at kæmpe for palæstinensernes ret at leve i frihed.